Alban Party Band til Ildfestregatta 2005

På Alban Party Bands hjemmeside har vi fundet denne fantastiske historie om deres besøg ved Silkeborg Ildfestregatta 2005 - http://www.albanpartyband.dk :

Fredag den 5. august 2005 mødtes Alban Tyrolerne på Rosengårdskolen i Odense for at pakke bilen med instrumenter, idet vi skulle til Silkeborg og spille til Regattafest. Vi kørte i egne biler og nogle af os overnattede på Knudhule vandrehjem ved Ry, idet vi både skulle spille fredag og lørdag aften/ nat.

I starten gik det derudaf, men et stykke før Vejlefjordbroen gik trafikken i stå. Årsagen var sammenfletning af motorvejen, ferietrafik, kraftigt regnvejr samt cykelløbet Post Danmark rundt. Nå, men vi blev lidt forsinket, men nåede da både vandrehjemmet og Silkeborg by i rimelig tid før koncerten.

Da vi ankom til Silkeborg skulle vi finde Bindslev Plads, hvor vi skulle spille kl. 20.00. Det var ikke helt let, da vi ikke måtte køre den vej, som vores rutebeskrivelse fra Krak anviste - men ved hjælp fra lokalbefolkningen, så fandt vi endelig frem til pladsen. 

Vi skulle spille i et stort telt, som var pyntet utrolig flot op med blomster, scene, lys, tyrolerbilleder m.v. - jo, der var rigtig lavet tyrolerstemning. Folk havde haft mulighed for at købe tyrolermad, så der var allerede mange mennesker, da vi ankom. Ved siden af det store telt, var der sat et mindre telt op til os musikere, således vi havde et sted, hvor vi kunne være udenfor rampelyset. Her blev vi virkelig opvartet, idet der både var øl, vand, chips, kaffe osv.

Vi fik stillet vores grej op og lydprøven blev afholdt. Allerede her kunne vi fornemme en god stemning, så vi var tændte og glædede os til at komme i gang.

Vi begyndte som tidligere nævnt at spille kl. 20.00. Publikum var med fra starten og jeg er sikker på, at arrangøren også var glad, for der blev solgt godt med øl i baren. Vores kendingsmelodi "Ein prosit" blev også flittig anvendt. Efterhånden som aftenen gik kom der flere og flere mennesker, og vi kunne mærke, at folk hyggede sig. Da klokken blev ca. 22.30 annoncerede vi, at der var pause, således man kunne gå til havnen og se fyrværkerikonkurrencen - vi ville selvfølgelig fortsætte med tyrolerstemningen efter fyrværkeriet.

Vi fik en tiltrængt pause og så selv fyrværkeriet, som var utrolig flot. Vi var selvfølgelig meget spændte på, hvor meget publikum, der ville komme efter fyrværkeriet, men vores frygt blev gjort til skamme. Teltet blev hurtigt fyldt op og vi kunne se, at mange var kommet igen, men nu havde taget flere med. I løbet af kort tid var der ikke flere pladser, så der blev hentet flere bænke ind.

Publikum var tændte og jeg er sikker på, at alle fik en god oplevelse - såvel unge som de lidt ældre. Hvor mange har oplevet et ca. 25 mand stort orkester spille på blæseinstrumenter m.m. i 5 lange timer (Det kræver sin mand/kvinde). Hertil skal lægges oplevelsen med mændene i korte lederhosen og pigerne i rigtige tyrolerkjoler.

Aftenen sluttede kl. 01.00, hvor vi spillede et potpourri af forskellige godnatsange, hvorefter vi sluttede med Skuld gammel venskab. Det havde været en forrygende aften, og vi var alle spændte på næste aftens arrangement.

Idet vi kun skulle til Ry for at overnatte, var vi nogle stykker der blev enige om, at vi ville en tur ud i Silkeborg by, for at opleve stemningen. Vi gik på "Den hvide hest", som er et værtshus, der er ejet af Henning Bruun som havde engageret os til at spille i tyrolerteltet. Der gik ikke lang tid førend vi blev genkendt - og det til trods for, at vi havde klædt om til almindeligt tøj. Vi modtog mange roser og folk gav udtryk for, at vi virkelig var kommet ud over scenekanten. De havde hygget sig, og kunne også se på os, at vi havde hygget os. Med disse kommentarer kunne vi kun være tilfredse, for så havde vi gjort, hvad vi skulle. Mange nævnte, at de helt sikkert ville komme igen lørdag, og de ville også tage flere med.

Kl. 04.00 var vi atter tilbage på vandrehjemmet, hvor vi fik en kort søvn, idet morgenmaden skulle indtages imellem kl. 08.00 og 09.00. Lørdagen gik med en tur ind til Ry samt en eftermiddagslur, idet vi var lidt brugte.

Da klokken nærmede sig 17.00 var det atter tid til at vende næsen mod Silkeborg. Vi skulle igen spille kl. 20.00 til 01.00. Kort tid efter vi begyndte at spille, så var teltet stort set fyldt op. Det var tydeligt at se, at der var gengangere iblandt publikum, og der var da også flere, som lige kom op og hilste på. Det føltes som om, at stemningen var lidt længere tid om at nå toppen, men vi havde jo fredagens oplevelse i erindring og jeg skal også love for, at denne følelse blev gjort til skamme.

I løbet af 1½ time var stemningen nået kogepunktet og hele teltet summede af tyrolerstemning. Der blev hentet flere bænke ind, folk stod på borde og bænke, øllet strømmede, der blev danset og musikken blev bare ved at strømme ud fra vores instrumenter. Da klokken igen nærmede sig 22.30 holdt vi atter en tiltrængt pause. Folk forlod teltet for at se fyrværkeri, men det varede ikke længe, førend folk igen var tilbage for at genoptage festen - og det blev den sandelig også.

Midt under et tyrolernummer kom der pludselig en lang kæde af udklædte tyrolermænd dansende ind i teltet. Det viste sig at være en polterabend, så selvfølgelig skulle den kommende brudgom op og dirigere orkesteret. Første gang han satte os i gang, så gik det ikke så godt og vi spillede frygtelig falsk. Der blev rettet på tyrolerhatten og det hjalp - nu kunne vi spille. Der var imidlertid også andre polterabend'ner, hvorfor der var en, der prøvede at synge "Sikken fest".

Da klokken nærmede sig 01.00 var stemningen på sit højeste, og vi blev derfor spurgt, om vi ville spille til overdans til kl. 01.30. Der var ingen tvivl om, at vi gerne ville, men spørgsmålet var mere om vi kunne? Hvis du ikke selv har prøvet at spille på et blæseinstrument, så kan man ikke drømme om, hvor ondt det gør i læberne at spille i 5 timer. Læberne hæver til dobbelt størrelse og huden ved fortænderne bliver lænset op. Nå, men pyt med det - vi blev enige om at fortsætte, vi skulle jo ikke spille igen førend søndag eftermiddag, så det skulle jo nok gå.

Da den ½ time var gået, ville publikum ikke lade os stoppe. Der blev råbt ekstranummer, så det endte med at vi afsluttede med Adelheid og til sidst stoppede med et publikum, som helst havde set, at vi havde fortsat. Teltet var på daværende tidspunkt så fyldt, at folk stod helt oppe ved scenekanten og dansepladsen var stort set inddraget.

Alt vores grej blev pakket sammen og vi vendte trætte hjem til vandrehjemmet da klokken blev 03.00. Vi var glade for, at begge arrangementer var gået så godt, og for nogle af vores nye medlemmer, var det første gang, at de havde oplevet en sådan stemning.

Søndag morgen valgte vi at springe morgenmaden over, for så kunne vi da få lidt mere søvn, førend køreturen gik mod Svendborg - ja, jeg skriver Svendborg og ikke Odense, da vi havde et arrangement ved Rottefælden kl. 14.00, hvis altså vejret var godt. Dette ville vi få nærmere besked om på hjemturen.

Vi kørte fra Ry ved 10- tiden og vejret var rimeligt, så vi forventede alle, at vi skulle til Svendborg. Vi blev imidlertid hurtigt klogere, for vi modtog et telefonopkald, at man forventede regnvejr i Svendborg om eftermiddagen. Det betød at arrangementet var aflyst og vi kunne nøjes med at køre til Odense.

Vi var nogle stykker der mødtes på Rosengårdskolen, hvor vi fik tømt bilen for vores lydudstyr samt instrumenter, hvorefter vi kunne drage trætte hjem men også godt mætte af oplevelser.

Med en stor tak til Silkeborg vil jeg afslutte denne beretning og håber, at vi ses en anden gang!

Pia Majbritt Larsen (Trompet)