Vinder

Skipper Mads Hindsgavl m.fl. er kåret som ejere af St. Michaelsberg’s Fartøj 2017

Kåringen af Årets Ildfestregattabåd får i år stærk konkurrence af en søster-konkurrence

Konkurrencen

Vi kårer det mest formidable, finurlige, fæle, farverige, fantasifulde, festlige og fjollede fartøj, der er i stand til at gennemføre en sejlads fra Silkeborg Motorbådsklub, ind til havnen og ud af havnen igen.

Der er ingen regler for fartøjets opbygning, men det skal ske med hensyntagen til almindelig og ordentlig adfærd, og besætningen kan udgøres af én eller flere personer.

Konkurrencen starter allerede tirsdag d. 15. august og slutter lørdag d. 19. august kl. 17:00. Alle fartøjer skal være tilstedei Havnen lørdag den 19. august fra kl. 16 – 17 til snak om fartøjets fremstilling og bedømmelse!

Tilmelding

Du kan tilmelde dig konkurrencen ved at udfylde kontaktformularen her -> Sekretariatet

Du skal indtaste dit navn og e-mailadresse. Emnet er: Ildfestregattaens Flydende Fartøj. I feltet ”Besked” skal du anføre din bopælsadresse og telefonnummer.

Herefter vil du modtage et konkurrencenummer, som du skal printe i A4-størrelse og anbringe synligt for dommerpanelet på dit fartøj.

flydende fartoj2 flydende fartoj3

st.MichaelsbergPræmien

Dommerpanelet befinder sig i en båd i havnen - og båden er tydeligt mærket ”Dommerbåd”. Dommerpanelet har den endegyldige afgørelse om kåring af vinderen. Førstepræmien, som er den eneste præmie er et gavekort til Restaurant st.Michaelsberg, Silkeborg på kr. 10.000,- så sejren kan fejres på bedste vis.

Vinderen (med besætning) vil blive hyldet på Storscenen lørdag aften, så du skal være sikker på at kunne være til stede og modtage præmien. Præmieoverrækkelsen vil foregå efter bådenes ankomst til havnen og før aftenens fyrværkeri.

Copyright © 2017 Silkeborg Turist & Regattaforening Reserved