Vinder
Skipperne Arne Haldrup, Sven Højmark og Jan Moseholt er kåret som ejere af Årets Ildfestregatta Båd 2017

Årets Ildfestregattabåd

”Regatta” stammer fra det italienske ”Regata” og er betegnelsen for et stævne inden for kano- og kajaksport, roning og sejlsport i form af konkurrencer på vandet. Udtrykket anvendes også om festlighederne før, under og efter konkurrencerne.

Regatta Båd JAT

Traditionen

I Silkeborg har vi, siden 1852 udviklet vor egen definition af Regatta; nemlig Hjejleflådens togter på Silkeborg søerne, med følgeskab af egnens mangfoldige privatejede både. Det var dog først omkring 1899 at Silkeborg Ildfest Regatta formelt blev organiseret som en begivenhed i Søhøjlandet, og sidenhen udviklede sig til det, vi kender i dag.

Traditionen byder, at alle bådene er udsmykkede og illuminerede så de lyser smukt op i den lyse sommeraften. Festlighederne krydres med enestående festfyrværkeri omkring midnat i alle fem regattadage, tilsat et overflødighedshorn af musik, sang og underholdning for enhver smag. Alt sammen suppleret af dejlig mad samt lækker vin, øl og vand i passende mængder.

I over 100 år har bådfolket deltaget med fantasifyldte udsmykninger af deres både, til stor glæde for såvel landkrabber som sømændene og sø-konerne selv.

Silkeborg Ildfest Regatta 2017 er naturligvis ingen undtagelse.

Regatta Tableauer JAT 17

Regler

Båden må udsmykkes efter eget ønske, men med hensyntagen til almindelig og ordentlig adfærd. Der skal indgå illuminering af båden i udsmykningen.

Du skal angive hvilken aften du sejler. Alle deltagere skal sejle mindst én aften samt lørdag aften i forbindelse med kåringen af Årets Regattabåd.

Dommerpanelet sejler hver aften i Remstrup Å og i Silkeborg havn, for bedømmelse af de konkurrerende både, der følger Hjejleflåden ind til havnen. Dommerbåden er tydeligt mærket ”Dommerbåd”.

Dommerpanelet har den endegyldige afgørelse om kåring af vinderen. Førstepræmien, som er den eneste præmie, er et gavekort til en værdi af 10.000 kroner til Handel Silkeborg.

Vinderen (med besætning) vil blive hyldet på Jyske Bank Scenen (rundkørslen) lørdag aften, så du skal være sikker på at kunne være til stede og modtage præmien. Præmieoverrækkelsen vil foregå efter bådenes ankomst til havnen og før aftenens fyrværkeri.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig konkurrencen ved at udfylde kontaktformularen her -> Sekretariatet. Alle både er velkomne - uanset om du hører til på Silkeborg søerne eller kommer mere langvejs fra.

Du skal indtaste dit navn og e-mailadresse. Emnet er: Årets Regattabåd. I feltet ”besked” skal du anføre din bopælsadresse og telefonnummer. Herefter vil du modtage et konkurrencenummer, som du skal printe i A4-størrelse og anbringe synligt for dommerpanelet på din båd.

Copyright © 2017 Silkeborg Turist & Regattaforening Reserved