Referat generalforsamling d. 29. marts 2017

Referent: Lene Skov Bertel
Velkomst ved formand for STRF, Kurt Pedersen

Referat:

  1. Genvalg til handelschef Claus Broe, der bekræftede at alle formaliteter i forhold til indkaldelse til generalforsamling er godkendt.

  2. Forelæggelse af formandens årsberetning
    Formand Kurt Pedersen fremlagde foreningens afholdte aktiviteter i 2016 og berørte bl.a. emner omkring udfordringer vedr. moderniseringen af Torvet, motorvejens officielle åbning, uddeling af foreningens initiativpris til SMT. Herudover var foreningen også aktiv i forbindelse med Sct. Hans fest på søen, Havnefesten i august inkl. Konkurrence i pælesidning.
    Herefter så formanden frem mod aktiviteterne i 2017, hvor planlægning og afvikling af ildfestregattaen i uge 33 naturligt fylder meget og kræver mange ressourcer. Endelig kunne formanden berette, at Zirkus Nemo også i går vil lægge vejen forbi Silkeborg 9 – 13 maj.
    I formandens beretning blev der sendt en tak til samarbejdspartnere, Hjejlen, medlemmer, frivillige, sponsorere og øvrige interessenter.
    Efter kort drøftelse i forsamlingen blev formandens årsberetning godkendt.

  3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab: 
    Foreningens kasserer Per Raahede fremlagde foreningens reviderede regnskab. Efter kort drøftelse i forsamlingen omkring tidspunkt for udsendelse af kontingentopkrævning til foreningens medlemmer, blev regnskabet godkendt.
    Regnskabet blev enstemmigt godkendt - kan sart downloades her

  4. Behandling af indkommende forslag: 
    Punktet ikke aktuelt da foreningen ikke har modtaget indkomne forslag

  5. Præsentation og godkendelse af budget for det kommende år:
    Formand Kurt Pedersen fremlagde planer omkring:
    - Silkeborg ildfestregatta
    - Havnefest 2018
    - Medlemsarrangement (sejlads 15.08.17)
    - Fokus på nye medlemmer
    - Kulturhovedstad 2017
    - DM festfyrværkeri

    Foreningens kasserer Per Raahede fremlagde Turistforeningens regnskab.
    Efter en konstruktiv dialog i forsamlingen bl.a. omkring økonomi og samarbejde med Lions Silkeborg, blev handlingsplanen godkendt.

  6. Fastsættelse af kontingent for det kommende år:
    Kontingentet fastholdes:
    Personligt medlemskab 175 kr.
    Familiemedlemskab 300 kr.
    Erhvervsmedlem 800 kr. 

  7. Valg af bestyrelsesmedlemmer:
    På valg:
    Christian Kvist - ønskede ikke genvalg
    Kim Johansen - ønskede ikke genvalg
    Henrik Sparring - ønskede genvalg og blev genvalgt
    Bjarne Pedersen - ønskede genvalg og blev genvalgt

    Nye indtrædelser i bestyrelsen:
    Søren Kjær Rasmussen
    Flemming Giese

  8. Valg af suppleanter:
    Per Raahede blev valgt
    Helle Luplau blev valgt

  9. Valg af  revisor: 
    Dansk Revision blev valgt

  10. Eventuelt:
    intet

Handelschef Claus Broe rundede den officielle del af generalforsamling af og takkede for god ro og orden.

Supplerende oplæg ved generalforsamlingen:

  • Oplæg ved River Art Flemming Giese
    Der venter os et spændende program under den kommende ildfestregatta. Flemming Giese fra River Art fremlagde ideer og inspiration i forhold til samarbejde med El Comediante og Silkeborg guiderne. Han fortale om spændende ideer i forhold til udsmykning med lysskulpturer og både langs Åløbet. Herudover et særligt initiativ i forhold til ”waternymph”, der hejses 10 meter op i luften og som vil fortælle historier om Silkeborg. Herudover planlægges genopførelse af Silkeborg Slot og udsættelse af papirsbispehuer.

  • Oplæg ved formand Kurt Pedersen
    Formanden berettede om planlægningen og afviklingen af Silkeborg Ildfestregatta 2017, der er et fuldmåneprojekt i Århus 2017. Arrangementet forventes at byde velkommen til cirka 500.000 gæster. Ildfestregattaen afholder Europæisk fyrværkerikonkurrence, NM i ballonflyvning. Der vil også være mulighed for at indtage sin mad i 50 meters højde i ”Dinner in the sky”. Endelig præsenterede formanden de musikalske aftaler, der allerede nu er indgået i forhold til storscenen.

  • Kort oplæg ved merchandiseansvarlig Lene Skov Bertel
    Hovedansvarlig for salg og udvikling af foreningens merchandiseprodukter Lene Skov Bertel, præsenterede foreningens maskot, Regatus, der blev skabt i forbindelse med ildfestregattaen i 2014. Herudover er der spændende nye tiltag i forhold til bl.a. festivaltæpper og regnponchoer. Desuden er der via foreningens hjemmeside mulighed for at købe udendørs bloklys i flotte regattafarver, som absolut vil være et fint supplement i de udsmykkede åhaver. Desuden kom en opfordring til at følge foreningens Facebookside og hjemmeside, hvor spændende nye tiltag og tilbud løbende vil blive lagt op. 

Copyright © 2017 Silkeborg Turist & Regattaforening Reserved